Print Options:

Chorizogryde med sødkartoffel og rosenkål

PortionsstørrelsePortionPrep Time15 minsKoge/bage tid 15 minsTotal tid30 mins

Chorizogryde med sødkartoffel og rosenkål er en hurtig hverdagsret, med noter fra det spanske køkken og en masse grønsager. Denne opskrift er til 2 personer

Chorizogryde med sødkartoffel og rosenkål

Til 2 personer
 1 Chorizo pølse ca. 200 gram
 2 tbsp Olivenolie
 3 Alm løg
 500 g Sød kartoffel
 200 g Frisk rosenkål
 3 dl. Vand
 1 tsp Edelnuss paprika
 Salt og peber
 Frisk basilikum
En hurtig ret med et hint fra Spanien
1

Denne opskrift er til 2 personer

Denne ret, chorizogryde med sødkartoffel og rosenkål, har alle de smagsoplevelser som man gerne vil have. Noget sødt, noget krydret, noget bittert og så salt. Jeg ved godt der er mange som ikke er så vild med rosenkål. I denne ret skal de kun tilberedes let, så de stadigvæk har bid og ikke kommer til at smage dårligt. Derfor er det også vigtigt at når de er kommet i retten, så må der ikke gå længe inden man skal spise. Basilikummen i denne ret ikke kun til pynt, den tilføjer noget friskhed, som spiller godt op imod det søde fra kartoflerne. Der skal godt med salt i denne ret, for at opveje det søde og skabe balance.

Sådan laver du chorizogryde med sødkartoffel og rosenkål
2

Start med at skrælle sød kartoflen og skær den i 1x1 cm tern

Skær løgene ud i grove både

Skær chorizopølsen ned i små tern

Vask rosenkålen. Skær bunden af dem og skær dem i kvarte

3

Start en stor pande eller en gryde op på fuld varme

Når den er varm, så tilsætter du olie, paprika og chorizopølsen. Lad det stege ved hård varme i 2 minutter, til du kan se pølsen bliver stegt.

Tilsæt løg og vend dem godt rundt i blandingen. Steg i ca. 1 minut

4

Tilsæt sødkartoflerne og 2 ud af de 3 dl vand, samt salt og peber

Lad det koge ved fuld varme i 6-7 minutter, til vandet begynder at forsvinde

Efter de 7 minutter kan du prøve at stikke eller smage på en sødkartoffel om den har fået nok, der må gerne være lidt bid

Ellers tilsæt lidt mere vand og gi dem 1-2 minutter mere

5

Tilsæt rosenkålen og den sidste deciliter vand

Lad det dampe/koge i 2-3 minutter ved fuld varme

Ta panden/gryden af og smag til med salt og peber

Anretning
6

Kom chorizo gryden på en tallerken og pynt med basilikum blade

Velbekomme :)

Smid gerne en kommentar med hvad du synes om retten

0
    0
    Din kurv