Laks på vinbund

Laks på vinbund er en lækker ret hvis du vil forkæle dig selv og samtidig gøre noget godt for din krop. Opskriften er til 2 personer

Forkæl dig selv og vin behøver ikke være farligt for dit vægttab
1

Denne opskrift er til 2 personer.

Jeg kan rigtig godt lide fisk, men jeg ved godt der er mange der er bange for det. Den nemmeste måde er at tilberede fisk i ovne. Der har man lidt længere tid mellem at fisken er god og den er helt død :) I denne opskrift bruger jeg ærtepasta og det er ikke fordi det er glutenfri, men fordi man får noget ud af sine kalorier i form af protein og vitaminer osv. Som du bare ikke får i almindelig pasta. Hvis du ikke gider finde ærte eller kikærtepasta til denne ret (det kan købes billigst i Kvicky og Superbrugsen ellers online) så kan du sagtens bruge frisk pasta. Grunden til jeg anbefaler frisk pasta er fordi det ikke er så hårdt ved dit blodsukker. Jeg håber du ville kunne lide denne ret.

Sådan laver du retten
2

Start med at tænde din ovn på 175 grader varmluft

Find en bradepande

Sæt en gryde over med vand til pasta

3

Rens og hak porre, løg og hvidløg og hak dem i passende stykker

Læg det hele i bradepanden

Hæld vin og citronsaft over retten

Skær smørret i mindre stykker og fordel dem

Drys med salt og peber og estragon. Bruger du frisk estragon så kan du roligt kommer 15 af de små blade i retten. Bruger du tørret, så er 2 tsk. nok

Vend det hele rundt, så grønsager bliver fedtet ind i krydderierne og vinen :)

4

Sæt retten i ovnen i 15 minutter

Hvis dit vand koger, så kan du nu tilsætte pastaen - Bruger du ærtepasta, så må den endelig ikke få for meget. Ofte skal de ikke have mere end 6-8 minutter

Når de er klar skal de drænes

5

Find laksen frem og krydder den med salt og peber. Hvis din laks har skind er det helt op til dig om du vil tilberede med skin eller ej. Det skal ikke bruges i retten

Når grønsagerne har fået 15 minutter, så ta dem ud af ovnen. Læg fisken ovenpå grønsagerne. Tjek om væsken er ved at forsvinde helt. Er den det, så tilsæt lidt mere vin eller lidt vand

Gi fiske 12 minutter

6

Når de 12 minutter er gået tages retten ud af ovnen

Læg fisken på et bræt

Hæld de kogte pastaer ned til porerne og løgene og vend det godt rundt.

Anretning
7

Anret porre/pastablanding i bunden på en tallerken

Bræk fiske op i små stykke og fordel den rundt på retten.

Hvis du bruger frisk estragon, så kan du lægge lidt friske blade ovenpå. Alternativt kan du også bruge løvstikke

God appetit