Print Options:

Tomatsuppe med kødboller

PortionsstørrelsePortionPrep Time15 minsKoge/bage tid 45 minsTotal tid1 hr

Tomatsuppe med kødboller. En dejlig ret når det er koldt. Opskriften her er til 8 personer. I denne version er kødbollerne lavet med kikærtemel og suppen indeholder udover tomater, både sødkartofler og et æble.

Tomatsuppe med kødboller

Kødboller
 400 g Svinekød
 1 Lille alm. løg
 2 tsp Svinebouillon i pulverform eller 1 terning, som er smeltet i lidt vand i microovnen
 1 Æg str. small
 3 tbsp Kikærtemel
 2 tsp Salt
 Peber efter smag
Tomatsuppen
 1 ds. Tomatpure ca. 140 gram
 1 tbsp Tørret timian
 2 tbsp Olivenolie
 2 Store alm. løg
 34 Fed hvidløg
 10 Mellemstore gulerødder
 500 g Sødkartoffel
 1 Æble
 1 kg Tomat - gerne nogle med masser af smag. Gerne San marzano tomat
 1 ds. Hakket tomat
 2 l vand
 2 Oksebouillon terninger
Ekstra
 Grovbrød til dem der ønsker det
 Fintsnittet basilikum
Dejlig suppe når det er lidt småkoldt derude
1

Denne opskrifter er til 8 personer. Men den fungerer også rigtig godt hvis man fryser den ned. Så man har til en anden god gang. Jeg har det sådan lidt når man er i gang med at lave suppe eller andre ting der tager lidt tid. Så kan man ligeså godt lave rigeligt og komme det i fryseren. Så du har hurtig aftensmad en anden dag. Du kan også sagtens bruge suppe til frokost, hvis du har en microovn på arbejde.

Ja denne suppe er hverken fansy eller flot på instagram. Men den har så mange gode ting i sig og den holder dig mæt længe. Samtidig med at den smager godt. Hvis du er i et vægttab, så skal du ca. spise en tallerken af denne suppe. ca. 3-4 dl. Men for mig er det også mere end rigeligt. Den fylder rigtig godt.

Kødbollerne er i denne suppe lavet med svinekød, men du kan også bruge kyllingekød hvis det er. I stedet for rasp eller almindelig mel i kødbollerne, så bruger jeg kikærtemel. Simpelthen for at nedsætte mængden af produkter som kan påvirke dit blodsukker og det fungerer rigtig godt. Har du det ikke hjemme, så brug det du plejer, men jeg bruger det ofte i de her opskrifter. Så du skal nok få det brugt :)

Kødbollerne
2

Du skal starte med kødbollerne da de gerne lige skal trække lidt.

Læg farsen i en skål. Kom salt ved og rør farsen sej i nogle minutter. Dette gør at den optager væsken bedre.

Pil løget og skær det i mindre stykker og læg dem i en minihakker sammen med ca. 1-2 tsk. vand. Blend dem indtil du har en løgmos

Tilsæt løgmosen til farsen, sammen med æg, svinebouillon, peber og kikærtemel. Tilsæt gerne først 2 spsk. kikærtemel og se om det er nødvendig med det sidste. Det kan også sagtens ske du skal bruge en spsk. mere. Det kommer helt an på hvor godt du har fået rørt farsen og størrelsen på dit æg: )

Stil farsen tildækket i køleskabet

Tomatsuppen
3

Find en stor gryde på omkring de her 4-5 liter

Pil løgene og skær dem i store stykker.
Pil hvidløg og stil begge dele til side

Skræl gulerødderne og skær dem i 2 cm skiver

Skær enderne af sødkartoflerne og vask dem grundig. Jeg plejer ikke at skrælle kartofler til denne ret. Men har du det bedre med det, så gør du bare det :)
Skær sødkartoflerne i 2x3 cm stykker. Det er for at reducere kogetiden.
Hvis det er cherrytomater du har købt så bare lad dem være som de er. Er de lidt større så er det nok en god ide at dele dem op i 4 både.

4

Så skal vi i gang

Varm gryden op, når gryden er varm så tilsætter du:

Tomatpure
Tørret timian

Lad det stege af i 2 minutter

Tilsæt olivenolie, løg og hvidløg

Lad det stege i 2-3 minutter

5

Tilsæt herefter

Gulerødder, sødkartoffel, lidt salt og peber. Lad det stege med i 3 minutter, sammen med det andet.

Mens det steger kan du skære æblet i grove stykker. Grunden til jeg bruger et æble er for at forstærke sødmen i tomaterne, så man ikke skal bruge sukker.

Tilsæt herefter tomater, æble, dåse tomat, vand og bouillon terninger, Hvis du vil kan du sagtens tilsætte lidt mere salt og peber. Husk der er mange ferske grønsager i denne her ret. Så det skal have noget salt. for at komme til at smage godt.

Kog suppen i ca. 25 minutter

Kødboller - forsat
6

Mens suppen koger, vender vi tilbage til kødbollerne.

De har nu stået og trækket lidt i køleskabet.

Sæt en gryde over med vand og en bouillionterning. Det skal op og koge.

Ta fasen ud og tril den til ca. 45-50 små kødboller. Jeg plejer gerne at bruge lidt vand på fingrene når jeg triller, for at de ikke sidder fast.

Når vandet begynder at koge, så skal du skrue lidt ned. Selvom du ikke er færdig med at trille. Så kan du godt begynde at koge de første kødboller.

Hæld 10-15 stykker i vandet af gangen. Når de begynder at komme op til overfladen, så giv dem lige 2 minutter mere. Fisk dem op med en hulske og så er der klar til de næste.

Forsæt til der ikke er flere.

Du kan sagtens lave kødbollerne på forhånd og så fryse dem ned og tage den mængde op du skal bruge. Så er det endnu hurtigere at lave denne suppe :)

Tilbage til tomatsuppen
7

Når suppen har kogt i ca. 25 minutter, så stik i sødkartoflerne og gulerødderne og se om de er godt møre. Er de ikke møre, så bliver de svære at blende ud. Så for en gang skyld må de hellere have fået for meget.

Hvis suppen er klar, så kommes den i en blender. Du skal nok blende af flere omgange med denne portion.

Blend suppen, som du ønsker den om den skal være. Total glat eller må den godt have lidt struktur, er op til dig

Hæld den blendet suppe tilbage i gryden og varm den op. Hæld kødbollerne i og varm dem igennem. Smag suppen til med salt og peber og server den dejlig varm

Ekstra
8

Et drys fintskåret basilikum er aldeles ikke dårligt til denne suppe og det giver noget friskhed, hvis man vil.

Man kan godt servere noget grovbrød til suppen, for dem som ikke vil tabe sig. Jeg vil for en værd pris vælge suppen over brødet. Men der er jo nogle som ikke kan undvære et godt stykke brød og det skal der også være plads til. Husk du skal prioritere hvad du vil spise og hvis du vælge brød, så skal du vælge noget andet fra. Spise det du virkelig har lyst til og ikke mere.

Suppen er god at fryse ned og den holder sig også fint et par dage i køleskabet.

0
    0
    Din kurv